Jeg tilbyder en fleksibel og professionel frisørbehandling og service.

Tlf: 60953181

· Hvem er jeg? ·

Jeg er 42 år og bor i Taulov med min mand og 2 piger + hund.

Jeg har den 4 årige frisøruddannelse og blev udlært frisør i Elitesalonen i Vinderup i ´98. Siden har jeg arbejdet som frisør hos Frisør Max i Vanløse. Derefter hos Frisør Lassen&Eriksen i Aalborg og senere som selvstændig sammen med en veninde, Frisør Rapunzel i Aalborg.

I 2005 besluttede jeg mig for at tage pædagoguddannelsen, da jeg gerne ville have mere indsigt i mennesket. Jeg blev færdig med uddannelsen i foråret 2009 og har siden arbejdet på et bofællesskab for fysisk- og psykisk handicappede. Sideløbende har jeg holdt mit frisørhåndværk ved lige, da jeg har klippet på bofællesskaber. Jeg har hele tiden holdt mig opgraderet med tidens trends og altid været omhyggelig med mit frisørhåndværk.

Med min pædagoguddannelse og min erfaring med fysisk- og psykisk handicappede mennesker, ser jeg det naturligt og givtigt at tage ud på bofællesskaber, institutioner og plejehjem. Jeg er vant til at omgås handicappede og mennesker med demens. Udover at håndværket skal være i orden, er det vigtigt for mig, at mødet med mennesker skal være en positiv og behagelig oplevelse, når jeg laver hårbehandling.

Jeg er rigtig glad for at tage ud på bosteder – da det giver mig mulighed for stadig at bruge mine pædagogiske erfaringer. Jeg er også stadig tilknyttet som fast vikar på Kobbelgaarden 3 i Fredericia.

Udover bosteder og institutioner, tilbyder jeg også gerne at tage ud til virksomheder med jævne mellemrum og tilbyde de ansatte hårbehandlinger på virksomhedens adresse, så de ikke behøver at tage fri for at komme til frisøren.

Endelig kommer jeg gerne til familier, hvor hele familien kan få ordnet håret, uden det går ud over den sparsomme fritid, der ofte er i børnefamilier. Har du og veninderne brug for en dag med forkælelse, kommer jeg også gerne ud til sådanne arrangementer.

Time
Mandag-fredag kl.09.00-17.00
Discount
10 % rabat ved 4 kunder eller flere samlet
Location
Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart
Quality
Kvalitet på toppen!

· Prisliste ·

  • Dameklip: 355,-
  • Herreklip: 275,-
  • Børneklip 0-5 år: 220,-
  • Børneklip 6-11 år: 275,-
  • Skæg klip: 100,-
  • Farve*: 400,-
  • Reflekser med hætte, kort hår: 425,-
  • Reflekser med spartel: 525,-

Jeg kommer til dig med min mobile salon – til hjemmet, bostedet, institutionen eller arbejdspladsen og laver alle typer af hårbehandling.

Jeg kører i trekantsområdet - Fredericia, Kolding, vejle, Middelfart samt de omkringliggende byer.

Tlf: 60953181